Lighter med Soft-flame eller Jet-Flame?

Slim Bord Lighter

I blandt de mange forskellige lightere der findes, er der ligeledes flere forskellige typer af flammer. De mest velkendte typer af flammer er soft-flame og jet-flame. Historisk set er soft-flame, den type af flamme der er udviklet først. I takt med teknologiens evolution har man videreudviklet konceptet bag lighteren og det har ført til, at man har udviklet lightere med jet-flame, som har givet nye muligheder. Dette afspejles ligeledes i prisen, hvor en soft-flame lighter er billigere end en jet-flame lighter.

Soft-flame lighter

Denne type flamme er, som navnet indikerer, en blød flamme. Kendetegnet ved soft-flame er, at selve tændingen af flammen sker eksternt. Det betyder, at tændingen mellem gnist og gas foregår udenfor flammedysen. Det er derfor, at en lighter med en soft-flame ikke er vindsikker. En fordel ved soft-flame er dog, at denne har et lavt gasforbrug. Dette har betydning for flammens levetid, hvorfor en lighter med soft-flame kan tændes flere gange uden at skulle påfyldes med gas. En af ulemperne ved soft-flame er, at flammen bøjer når man vender sin lighter nedad. Dette betyder, at man skal tættere på vægen for at tænde et stearinlys med en soft-flame lighter. Man kan risikere at fedte flammedysen til og påvirke lighterens fremtidige tændingseffekt.

Jet-flame lighter

En jet-flame er modsat en soft-flame, en retningsbestemt flamme, der holder retningen, som den pågældende lighter peger i. Det vil sige, at denne type af flamme fungerer særligt godt til at tænde stearinlys, hvor det er svært at komme til samt pejs og grill. Jet-flame er kendetegnet ved at have et internt tændingspunkt mellem gnist og gas, hvorfor flammen både bliver stærk og kan stå imod vind samt bevægelser. Dette understreger flammens anvendelighed ved udendørs optænding af eksempelvis grill, stearinlys, fakler og myggelys. Jet-flame har en lang flamme, da denne både har en inde- og yderflamme. Yderflammen er usynlig for det blotte øje, men skaber en rækkevidde, der gør at man ikke behøver at komme så tæt på vægen når man skal tænde et stearinlys. Derfor vil man ikke komme ud for, at flammedysen fedtes til med stearin.Yderligere har en jet-flame lighter en temperatur på ca. 1100 grader. Denne egenskab er især relevant ved antænding af biopejse, som norske TenderFlame, da disse kræver en yderst høj antændingstemperatur.

Konklusion

Konklusionen er, at der er flere fordele med en jet-flame lighter som for eksempel mignis Sculpture eller Stone. Denne type af bordlighter vil gøre det nemmere at tænde levende stearinlys, pejs og grill på baggrund af den retningsbestemte-, vindsikre- og lange flamme.

×

Vi benytter cookies for at give dig den bedste personlige oplevelse på vores website. Ved at klikke rundt på sitet accepterer du brugen af vores cookies. Læs mere om vores Cookie- & persondatapolitik her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk